VALGPROGRAM 2017

Et bæredygtigt Assens i rødt og grønt

Enhedslisten arbejder for et bæredygtigt Assens med et socialistisk perspektiv. Vores lokalsamfund skal være bæredygtigt – socialt, miljø- og klimamæssigt. Fordelingspolitisk, kulturelt og økonomisk.

Rød og grøn politik skal udmøntes som helhed. Vi vil arbejde for demokratisering af samfundet, hvor det er menneskene og ikke pengemagten, der bestemmer.

Markedskræfterne på globalt plan kombineret med EU’s finanspagt har skabt øget ulighed.

De seneste regeringer i Danmark har skubbet yderligere i den retning. Der skal sættes en anden kurs.

I Assens betyder det, at Enhedslisten her og nu vil være med til at skabe, styrke og bakke op om ethvert initiativ for mere velfærd, bedre miljø, mere demokrati og fællesskab, – og mindre udlicitering og privatisering.

Assens Kommune skal virke for størst mulig åbenhed i kommunale anliggender og sikre borgerne den bedste indsigt heri. Det vil styrke serviceniveauet og skabe større opbakning og engagement i den kommunalpolitiske proces.

For klima og miljø er det afgørende, at kommunen sætter et meget højt og ambitiøst niveau for de lokale indsatser og initiativer. Vigtigheden understreges af, at det er nødvendigt lokalt at kompensere for mangeårig passivitet og manglende ambitionsniveau fra folketingsflertallets side.

I de senere år har skiftende regeringer gennemført en stribe velfærdsforringelser ikke mindst hvad angår sociale ydelser. Dette rammer mange hårdt. Kommunen skal derfor benytte alle muligheder for at afhjælpe og kompensere for skadevirkningerne.

 

Vækst, værdighed og velfærd

Enhedslisten er meget kritisk over for ønsker om vækst, fordi vækst ofte henviser til en økonomisk motiveret fremfærd, som fører til rovdrift på mennesker og natur. Men vi er ubetinget tilhængere af vækst i menneskelig værdighed og velfærd. For os er velfærd ikke lig med velstand, men handler om, at borgerne både socialt og materielt skal sikres et værdigt liv, hvor ingen tvinges til at synke ned i fattigdom, umyndiggørelse og mangel på indflydelse. Så i vores optik er velfærd og værdighed to sider af samme sag.

I ”Planstrategi 2015” kan vi se nogle af de samme intentioner udfoldet, og derfor har Enhedslisten været med til at vedtage ”Planstrategi 2015” og ”Vision”2018” sammen med resten af byrådet. Vi vil så sætte alle kræfter ind på, at de flotte ord omsættes til virkelighed.

Fra pjecen ”Vilje til vækst, Assens kommunes vision 2018” kan vi også sagtens tilslutte os disse ord, som tilskrives Albert Einstein:

”Vi kan ikke løse de problemer, vi står over for i dag med samme bevidsthed, som skabte dem.”

Til gengæld studser vi, når et billede af nogle arbejdende mennesker er forsynet med flg. tekst:

”Kvalificeret arbejdskraft til rådighed for vores erhvervsliv.”

 ”Kvalificeret arbejdskraft til rådighed for virksomhedsejerne”, skulle der hellere have stået, for så ville det stå klart for de fleste, at den kvalificerede arbejdskraft skal stå til rådighed for nogle mennesker, som befinder sig uden for demokratiet.

De er ikke valgt af befolkningen, men har så at sige valgt sig selv, og alligevel står og falder hele projektet med, at først og fremmest deres interesser tilgodeses. Sådan har det været helt fra kapitalismens opståen, så selv om byrådet giver Einstein ret i, at vi ikke kan løse nutidens problemer med datidens bevidsthed – så er det alligevel det, man forsøger.

 

Demokrati

Forudsætningen for menneskelig værdighed er, at man frit kan give udtryk for sin opfattelse af virkeligheden og dermed af sig selv. Så værdighed og velfærd uden demokrati er et fatamorgana. Det er derfor af temmelig stor betydning, at produktionsmåden er demokratisk. Det er den kapitalistiske produktionsmåde ikke, eftersom den lægger alt for meget magt i hænderne på arbejdsgiverne, som ikke blot har retten til at lede og fordele arbejdet, men også til at afskedige ansatte, hvis profitten ikke skønnes stor nok, eller hvis en medarbejder ikke er samarbejdsvillig og omstillingsparat nok. Der er masser af eksempler på ansatte, som har fået store problemer, efter at de har kritiseret deres arbejdsplads på de sociale medier. Og regningen betales så af samfundet i form af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv.

Men desværre kan man ikke påstå, at demokratiet har bedre vilkår på de offentlige arbejdspladser, som i mere og mere udpræget grad modelleres efter forholdene i det private erhvervsliv. Resultatet er et samfund, hvor demokrati – og dermed et værdigt menneskeliv – er en fritidsbeskæftigelse for mange mennesker, selv om der trods alt stadig er mange virksomheder – private og offentlige – hvor medarbejdernes medbestemmelsesret efterspørges, da den skaber motiverede og ansvarlige medarbejdere.

 

Arbejde

I Enhedslisten tror vi på, at alle ønsker den værdighed, der er i at arbejde og tjene sine penge selv. Vi bakker uforbeholdent op om dem, som oplever at være uønskede på arbejdsmarkedet. Det har så store personlige konsekvenser for den enkelte, at alle ressourcer bør sættes ind på at skabe fuld beskæftigelse. Det er ikke nok at skabe og dele arbejde, loftet over kommunernes service- og anlægsinvesteringer skal fjernes; det skal være muligt at tage uddannelsesorlov på dagpenge, og vi skal i højere grad støtte iværksættere.

Og mens vi kæmper for, at regeringen gør noget ved problemet, vil vi have et dagpengesystem, der viser respekt og ikke bare stiller ensrettede krav til de ledige. Vi vil et system, der tilgodeser den enkelte, og i de tilfælde, hvor løntilskudsjob eller virksomhedspraktik giver mening, skal det være med optjening af dagpengeretten. Det er nedværdigende, at arbejde ikke har lige så stor værdi udført på dagpenge som på regulær løn.

Og så skal løntilskudsjob og virksomhedspraktik ikke bruges til at opnå gratis arbejdskraft. Det skal bruges som en mulighed for at vende tilbage til et regulært job, og vi griber derfor konsekvent ind, når vi hører om steder, hvor man lader hånt om den enkeltes værdighed ved at lade ledige udføre regulært arbejde på dagpenge eller kontanthjælp.

Enhedslisten vil arbejde for at sikre ordentlige arbejdsforhold for alle. De opgaver, som kommunerne er nødt til at sende i udbud, skal være omfattet af effektive sociale klausuler og arbejdsmarkeds-klausuler.

 

Beskæftigelse og erhverv

Et vigtigt led i at bevare velfærden i kommunerne er at bevare og skabe nye arbejdspladser. Vi arbejder for at etablere offentlig, behovsstyret produktion. De kollektive forsyninger, el, vand og varme skal være kollektivt ejet. Vi vil fremme nonprofit- virksomheder indenfor alle sektorer for at skabe flere arbejdspladser og bryde med en ensporet erhvervspolitik, der alene fokuserer på rammevilkårene for det private erhvervsliv. Kommunal produktion er mere demokratisk, giver flere arbejdspladser og er i mange tilfælde både billigere, mere effektiv og giver et højere serviceniveau. Vi går derfor ind for en lempelse eller endnu bedre en afskaffelse af kommunalfuldmagten, som lægger begrænsninger på kommunens muligheder for at oprette kommunale virksomheder.

Assens Kommune skal gennem kontrakter og kontrol – og i samarbejde med fagbevægelsen – kræve et socialt ansvar af leverandører og tjenesteydere med henblik på:

  • Oprettelse af fleksjob, lære- og/eller praktikpladser til både unge og voksne.
  • Kædeansvar, som gør hovedentreprenøren ansvarlig for underentreprenører.
  • Ansættelser på gældende overenskomstmæssige vilkår.
  • Overholdelse af arbejdsmiljølovgivningens krav om sikkerhed på arbejdspladserne.
  • Oprettelse af småjobs (225 timers årligt arbejde) til kontanthjælpsmodtagere.

Assens Kommune har brug for innovation og virksomheder, der kan være med til at skabe grøn omstilling og dynamik i området. Der skal etableres gunstige vilkår for de virksomheder, der i særlig grad bidrager til bæredygtig udvikling og et rummeligt arbejdsmarked. Vi vil gerne lave positiv særbehandling for socialøkonomiske projekter, kooperative virksomheder og erhvervsdrivende, der har andre ambitioner end profit og personlig vinding. Kommunens udbudsmateriale skal være så enkelt som muligt, da mange mindre håndværksmestre bruger mange ressourcer på at byde ind på opgaver, kommunen sender i udbud. Samtidig skal der være mulighed for rådgivning fra kommunens side.

Kommunen skal i højere grad bruge lokale håndværksmestre til mindre renoveringsopgaver. Det vil være mere bæredygtigt at bruge lokale virksomheder, som ikke skal bruge energi på at køre til og fra og samtidig føler større ejerskab til den lokale skole, daginstitution eller park.

Opbakning til et grønt iværksættermiljø med særligt fokus på udvikling af kreative, grønne og bæredygtige løsninger. Kommunen kan støtte etablering af væksthuse, hvor flere iværksættere er under samme tag og kan benytte fælles faciliteter, kan bruge hinanden og uden at knække halsen på udgifter til lejemål med mere.

Kommunen bør igangsætte produktion af basale økologiske fødevarer. Produktionen forestås af uddannet personale og til overenskomstmæssig løn. Et sted at starte kan være produktion af økologisk frugt og grønt til skoler, plejehjem og daginstitutioner.

Over de seneste år er der sket en kraftig reduktion af personalet i kommunen, hvilket har medført stress og dårligere arbejdsmiljø. På landsplan er antallet af offentligt ansatte fra 2. kvartal 2010 til 2016 3. kvartal faldet med 35.700 ansatte. Det svarer til en nedgang på 7,9% af offentligt ansatte i Danmark. Faldet har især ramt social- og sundhedspersonale, dagplejere, lærere, pædagoger samt pædagogmedhjælpere, specialarbejdere og rengøringsassistenter – i nævnte rækkefølge.

Kommunalt ansatte medarbejdere bør aflastes med mulighed for videreuddannelse, jobrotation og supervision samt ikke mindst tildeling af de reelt nødvendige ressourcer, med henblik på at undgå nedslidning af dem – og for at sikre deres mulighed for at bidrage til udformningen af deres egen indsats. Kommunen bør igangsætte en miljørenovering af kommunalt ejede bygninger. I den forbindelse bør der skabes særlige gunstige vilkår for lokale virksomheder, som bidrager til en bæredygtig udvikling, grøn omstilling og et rummeligt arbejdsmarked. Assens kommune skal også i fremtiden sikre, at de udfaldstruede arbejdsløse undgår at komme på kontanthjælp, at de bliver efteruddannet, kommer i arbejde eller som minimum genoptjener retten til dagpenge. Enhedslisten vil kæmpe for, at arbejdsløse behandles ordentligt.

 

Børn og unge

Retten til et værdigt liv omfatter også børn og unge, som Enhedslisten vil sikre en god og tryg tilværelse. Vi ønsker bedre normeringer og uddannet personale i alle institutioner, så der er tid til at opdage og handle, når et barn er i mistrivsel. Børn har ret til at være børn med alt, hvad dette indebærer af leg, venskaber og mangfoldighed af liv – også det, der ikke kan måles og vejes. Derfor vil vi modarbejde heldagsskolen, flere tests og ligegyldig administration af børns liv.

Vi har stor tillid til den danske folkeskole og dens lærere, og vi vil med bedre tildelinger gøre skolen endnu bedre for alle børn – også dem, der i de kommende år skal inkluderes. For at sikre dette må skolen have de nødvendige rammer, hvilket vil sige, at den ikke må være for stor, men heller ikke for lille. Det sidste var tilfældet i de to skoler, som Enhedslisten samarbejdede med Socialdemokratiet og DF om at nedlægge. Vi var ikke blinde for V, K og SF’s argumenter om, at manglen på skoler havde en negativ indvirkning på tilflytningslysten – vi fandt det bare uansvarligt at bringe sagesløse børn og deres lærere i uføre på den konto. Hvis Venstres liberalistiske salamitaktik var gået igennem, havde det betydet, at lærerne skulle arbejde to skematimer mere, – og det havde igen betydet, at lærerne ville møde dårligt forberedte op. Børnenes og lærernes flugt fra folkeskolen ville givetvis fortsætte. Og den er alvorlig: På landsplan var der i 2009 14,6 privatskoleelever pr. 100 i folkeskolen. I 2016 var tallet 18, dvs. en stigning på 23% på 7 år. I Assens kommune var der i 2015 20,1%, som gik på privatskole.

Alle kan vist indse, at en skole kan blive FOR dyr at opretholde, hvis der er for få elever. Men Venstre, Konservative – og mærkeligt nok SF – gik slet ikke ind på den argumentation. De vil tydeligvis bevare – også alt for små – skoler, selv om vilkårene bliver ødelæggende. Med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti nåede Enhedslisten en ”smertegrænse” på 100 elever. Og det var også med udgangspunkt heri, at man besluttede ikke at lukke Salbrovadskolen.

Så Enhedslisten går imod skolelukninger, og vi håber vi kan få vendt udviklingen sådan, at skolen bliver bedre, så børnene og forældrene ikke vælger folkeskolen fra – og man bliver nødt til at lukke dem. Vi må vende den nedskæringspolitik, som har udviklet sig de seneste 20 år, og som har medført et voldsomt pres på lærere, forældre og børn, der desværre i alt for mange tilfælde har svigtet den lokale folkeskole – fordi de føler, den har svigtet dem.

 

Skoler og daginstitutioner

Som Assens-borger kan man indtil videre bevæge sig ud i sin kommune uden risiko for at blive beskudt. Hvis der svirrer noget om ørerne på en, er det flyvende insekter og ikke revolverkugler.

Men der er jo ingen garanti for, at bandekonflikterne bliver ved med at holde sig til de store byer.

Så hvis hensynet til det enkelte barn, den enkelte unge, ikke er nok, taler også hensynet til det omgivende samfund for, at man ikke sparer på omsorg, stimulering og undervisning til børn og unge. Men hvordan står det til i Assens kommune?

I pjecen ”Vilje til vækst” tales der om at tilstræbe, at ”skoler, ungdomsuddannelser, kursusudbydere og andre uddannelsesrettede tilbud arbejder sammen om at sikre, at unge i alle aldre, får det bedst mulige uddannelsesforløb, så fokus ligger altså ikke på børn og unges nutidige liv, men på det fremtidige.

Det er ikke livet, men erhvervslivet, der er i fokus. Vi er dog med på, at bestræbelsen på at ”udvikle” børn og unge til erhvervsaktive borgere også kan have en positiv indflydelse på deres nuværende liv, men vi savner en opmærksomhed, der retter sig mod børn og unges umiddelbare trivsel i dagligdagen. For at rette op på misforhold af denne karakter anbefaler Enhedslisten på landsplan flg. normeringer: 3 børn pr. voksen i vuggestuen, 6 børn pr. voksen i børnehaven og 9 børn pr. voksen i SFO’en. Og det er ikke for at imødekomme nogle økonomiske hensyn, at vi ikke ønsker normeringerne sat endnu højere op. Det er nemlig ikke kun for lave normeringer, der er til skade for børnene, det er for høje normeringer også. For selv om voksenkontakt er vigtigt, er det også vigtigt, at børn og unge har mulighed for at udfolde sig frit sammen med andre børn uden unødig voksenindblanding.

Af samme grund ønsker vi børnenes meget lange skoledage skåret kraftigt ned, så de også får reel mulighed for et aktivt liv uden for skolen. Skolereformen fra 2012 skal med andre ord reformeres kraftigt. Dette er til syvende og sidst et anliggende for Christiansborg-politikerne og lærernes fagforeninger, men jo mere vi råber op på lokalt plan, jo lettere vil de være at overbevise. Vi støtter derfor også lokalaftaler – samt så vidt muligt muligheden for at erstatte heldagsskolen med to-lærer-ordninger, som undervisningsministeren nu har åbnet op for.

Så vi tager altså forbehold over det mangelfulde fokus på børn og unges ikke-fremtidsrettede dagligdag. Men med det forbehold er vi positivt stemt over for flere af anslagene i Assens kommunes kommuneplan for perioden 2017-2029:

https://www.assens.dk/kommuneplan/retningslinjer/20-overordnet-udvikling/27-dagtilbud-skole-kultur-og-fritid/maal/

Det er meget bedre end ingenting, og derfor vil vi gerne gøre en indsats for at sikre, at de flotte ord bliver til virkelighed. Men vores ambitioner slutter ikke her: Børn og unge-området – dagpasningsområdet, folkeskolen, SFO’er og klubber –er et af samfundets vigtigste investeringsområder, en investering i fremtiden. Derfor arbejder Enhedslisten for, at alle skoler og institutioner i børn og unge-området får: Tildeling af personaleressourcer, der fuldt kan dække de reelle behov og sikre høj pædagogisk kvalitet. Herunder ressourcer til støtteforanstaltninger i daginstitutioner og skole. Metoderne for ressourcetildeling skal tage rimeligt hensyn til de forskelle, der er lokalt, socialt og geografisk mht. muligheder og udfordringer.

Gode og tilstrækkelige bygningsmæssige ressourcer, der er fuldt tidssvarende, både mht. reelt pladsbehov, vedligeholdelsesstand og pædagogisk indretning af lokaler og udearealer. Forældrenes betalingsandel for daginstitutioner, dagpleje, SFO og klub skal være så tilpas lav, og kommunens andel tilsvarende høj, at vi sikrer alle familier reel økonomisk adgang til tilbuddene. På sigt skal disse tilbud gøres gratis, blandt andet for at understøtte at flere og flere familier benytter disse tilbud til gavn for sammenhængskraften i vort samfund.

 

Daginstitutioner og dagpleje – en god start!

Det er et klart overordnet mål, at de pædagogisk faglige tilbud er af absolut god kvalitet. Normeringerne skal bygge på reelle behov og anerkendt forskning og ikke være styret af økonomiske effektiviseringsbestræbelser.

Enhedslisten arbejder for:

Tilstrækkeligt og veluddannet personale, der sikrer børnene en tryg og udviklende hverdag, hvor det pædagogiske personale har de nødvendige rammer og ressourcer til at give hvert enkelt barn den nødvendige alderssvarende opmærksomhed. Vi skal også på daginstitutionsområdet have indført en enkel og gennemskuelig ressourcetildelingsmodel, der omfatter, at en væsentlig del af ressourcerne tildeles ud fra kriterier om forældrekredsens sociale baggrund og udfordringer. En struktur for dagpasningsområdet, som sikrer en bred vifte af tilbud, omfattende børnehuse af forskellig størrelse, en bæredygtig selvstændig kvalitetsdagpleje, suppleret med fastholdelse af helt små vuggestuer og børnehaver med en god geografisk dækning.

Åbningstider og geografisk fordeling skal dække familiernes behov. Der skal gennemføres pladsgaranti til vuggestue eller dagpleje i lokalområdet, indenfor barnets første leveår, og tilsvarende pladsgaranti til børnehaveplads i lokalområdet. Søskende skal tilbydes plads i samme institution.

Arbejdet med mad og motion skal have øget fokus. Mad-tilbuddet i daginstitutionerne skal integreres som en fuldgyldig del af institutionstilbuddet, med sund mad af økologiske råvarer tilberedt af egne madmødre m/k i alle institutioner.

Det er vigtigt at fastholde og forstærke den enkelte lokale daginstitutions ret til og mulighed for at udvikle selvstændig pædagogisk praksis og løsningsmodeller. Den løbende udvikling af dagpasningsområdet skal omfatte grundig dialog med demokratisk inddragelse af alle relevante aktører; heriblandt ansatte og forældre, og der skal være en væsentlig grad af decentralt selvstyre.

 

Folkeskolen og fritiden – viden og personlig udvikling!

Folkeskolen, skolefritidsordning (SFO), klubberne, Ungdomsskolen, musikskolen, 10. klasses-centeret (TCR), er vigtige kommunale investeringer i ungdommen. Formålet med disse institutioner er den enkelte elevs alsidige udvikling, med fokus på det faglige og sociale for eleven. Dette er bl.a. en forudsætning for, at eleven kan være med til at bidrage til et demokratisk samfund. Vi ønsker, at alle unge udvikler kritisk sans og så tidligt som muligt inddrages i relevante beslutninger i nære sammenhænge og bliver i stand til at indgå i arbejdsfællesskaber med hinanden og sammen med de voksne. Vi ønsker fremtidige indsigtsfulde medborgere – ikke tilbagelænede forbrugere!

Vi har som kommunalpolitisk mål, at folkeskolerne i Assens Kommune har så høj en kvalitet, både fagligt og socialt, at folkeskolen bliver det naturlige valg for alle.

Enhedslisten arbejder for:

Tilstrækkeligt og veluddannet personale i skole og SFO, der sikrer børnene en tryg og udviklende hverdag, hvor det pædagogiske personale og lærerne har de nødvendige rammer og ressourcer til at give hvert enkelt barn den nødvendige alderssvarende opmærksomhed og støtte, der skal til for at barnet udvikler sig fagligt og socialt. I skolen er udgangspunktet max. 22 børn pr. klasse.

En skolestruktur og klubstruktur med fornuftig geografisk dækning.

 

Ældrepolitik

Enhedslisten i Assens arbejder for et værdigt liv for alle ældre. Enhedslisten mener, at der skal ske et opgør med minuttyranniet, således at der bliver mere tid til at yde den hjælp, de ældre har behov for. Vi vil arbejde for, at det velfærdssamfund, man har kæmpet for til gavn for børn og børnebørn, ikke bliver rullet tilbage. Et velfærdssamfund skal kendes på den hjælp, det yder til de fattigste og svageste. Har man kun folkepensionen, er man blandt de fattigste. Enhedslisten kæmper derfor for flere ressourcer til ældreområdet, – hvilket bl.a. betyder bedre vilkår til alle medarbejdere, så de kan tage sig ordentligt af vores ældre – højere medicintilskud, bedre varmehjælp og anstændige boformer til en fornuftig leje. Det må gerne være sammen med andre ældre, hvor de i fællesskab bevarer respekten for sig selv og hinanden. Det er ikke offentlige myndigheders opgave at sætte begrænsninger for de ældre, men derimod at understøtte et værdigt liv.

Enhedslisten har i Folketinget gentagne gange fremsat forslaget “Ret til et værdigt liv for alle ældre”, senest i 2010. Forslaget er inspireret af de “10 rettigheder til ældre” som FOA i 2002 udfærdigede i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd. Alle ældre bør have ret til:

  1. At spise den mad, de kan lide.
  2. At føle sig velklædt og soigneret.
  3. At bestemme egne tider og rutiner
  4. At komme ud, når de har lyst.
  5. At træffe andre mennesker.
  6. At købe tøj og ting efter egen smag.
  7. At komme i deres sædvanlige dagligvarebutik.
  8. At udviklet livet igennem.
  9. At holde egne minder levende.
  10. At vælge, hvordan de vil bo.

I Enhedslisten vil vi bl.a. realisere det sådan:

  • Oplevelseshaver ved alle plejehjem.
  • Besøgsdyr eller fastboende dyr på alle plejecentre.
  • Nej til robothænder – ja til menneskehænder.
  • IT-undervisning og IT-cafeer.
  • Mulighed for kreativ udfoldelse på alle plejehjem.
  • Arbejdstilrettelæggelsen i hjemmeplejen skal ske i dialog mellem bruger og hjælper. De ældre bør sikres mindst en halv times sammenhængende besøg om ugen.
  • Generelt bør ventetiderne til plejeboliger forkortes. Kommunen skal have et tilstrækkeligt antal aflastningsboliger til borgere, der venter på at kunne flytte ind i en plejehjemsbolig.
  • Hjælpen til de ældre skal planlægges, så man selv kan blive inddraget, så værdighed og selvværd bevares, og så de færdigheder, man stadig selv har, kan understøttes.

 

Social og sundhedspolitik

 Enhedslisten arbejder for en socialt bæredygtig Assens Kommune. Det betyder, at mennesker, der har brug for hjælp og støtte, økonomisk, socialt og helbredsmæssigt, skal hjælpes og støttes uden unødigt og nedværdigende bureaukrati. Det handler ikke alene om politik, men også om menneskesyn.

Social ulighed og ulighed i sundhed hænger sammen. Fattige har ikke råd til ordentlig og sund kost og er mere udsatte for psykiske lidelser.

Og hvad har det så at gøre med kommunalpolitik i Assens, vil nogen muligvis spørge? Det kommunalpolitiske kan ikke adskilles fra det landspolitiske. Det er kommunerne, der konkret skal føre love og reformer ud i livet. Og økonomien følger ikke med. Tværtimod skæres der mere og mere ned på de refusioner/overførsler, kommunerne tidligere modtog fra staten. En ”aktiv og værdig” social- og sundhedspolitik betyder, at kommunens medarbejdere skal have mulighed for at være opsøgende og for at kunne give hjælp og støtte uden bureaukratiske, tidskrævende og fordyrende kontrolsystemer. Der skal kun være én indgang til kommunen, Så borgeren, der har brug for kontakt, ikke sendes rundt til forskellige forvaltninger, men sikres en mangesidig indsats gennem en enkelt kontaktperson. Der er behov for en umiddelbar indsats over for medborgere, der er i en særlig vanskelig situation, og et behov for en mere langsigtet planlægning af udviklingen mod et socialt og sundhedsmæssigt bæredygtigt lokalsamfund.

Enhedslisten arbejder for:

Der skal tilbydes individuel støtte og rådgivning ud fra den enkeltes behov, når man mister arbejde og forsørgelsesgrundlag med svære konsekvenser for såvel voksne som børn. For voksne f.eks. i form af hjælp til gældssanering, videreuddannelse og kontakt til organisationer, der støtter fortsat inklusion i lokalområdets hverdag. For børnene i disse familier skal kommunen have skærpet opmærksomhed på, at børnenes udvikling og deltagelse i fælles børneaktiviteter opretholdes. Et delmål må være, at ingen familie skal sættes ud af sin bolig pga. huslejerestance.

Borgere med socialpsykiatrisk diagnose skal støttes til den bedst egnede bolig eller bofællesskab, hvor den faglige/praktiske støtte sikres og gives til den enkelte borgers behov for respekt og medvirken. Udviklingshæmmede og mennesker med fysiske eller psykiske lidelser bliver alt for ofte afskåret fra muligheden af at leve et værdigt liv, fordi der gøres alt for lidt for at integrere dem i samfundet. Beboerne på institutioner, bocentre og beskyttede boliger bør gives reel medindflydelse på deres hverdag, evt. gennem beboerråd. Det er kommunens opgave, at mennesker med handicap gives reel kompensation, således at de er i stand til i videst muligt omfang at leve det arbejds-, fritids- og familieliv, de ønsker. Kommunen har et medansvar for at oprette flexjob og støtteordninger til mennesker med særlige behov.

Mulighederne for at bevæge sig rundt i kommunen som kørestolsbruger skal forbedres kraftigt.

 

Trafik

Trafikpolitik i Assens kommune skal sikre tilgængelighed for de mange, Miljøansvarlighed, samt bidrage til øget livskvalitet. Samtidig er det en bunden opgave at binde kommunens forskellige geografiske dele bedre sammen. Vi skal bedre cyklisternes mulighed for at komme trygt rundt i hele kommunen. Der er i Assens kommune en voldsom mangel på cykelstier, og vi vil i den kommende periode fortsat arbejde for etablering af cykelstier, – i særdeleshed i forbindelse med skoleveje. Vi vil fortsat arbejde med muligheden for – i tilknytning til banen mellem Tommerup og Assens – at bygge cykelsti, ikke mindst for at uddannelsesbyen Glamsbjerg derved åbnes bedre op for cyklisme.

Den kollektive trafik i kommunen skal forbedres, til gavn for miljøet og for at skabe større sammenhæng i kommunen.

Hyppigere, bedre og billigere – allerhelst gratis – offentlig transport skal forbinde kommunens byer, så alle borgere får en reel mulighed for at deltage i deres lokalsamfund – også på ydertidspunkterne.

Vi vil et reelt alternativ til privatbilismen.

Enhedslisten arbejder for:

  • At den nuværende teletaxaordning udvides fra, at man, som nu, kun kan køre mellem 2 områder, til at kunne komme fra et hvilket som helst sted i kommunen til et hvilket som helst andet sted i kommunen. Dette dog kun under forudsætning af, at der ikke findes en passende busforbindelse – evt. i kombination m. teletaxien. Derudover ønsker vi en udvidelse af tidsrummet for brugen.
  • Begrænsning af trafik i Østergade Assens.
  • At både kvalitet og kvantitet af Kommunens togbetjening fastholdes og helst forbedres.
  • Øget busfrekvens og forsøg med gratis bustransport. Eksempelvis gratis billet for børn og pensionister, lave priser for andre.
  • Begrænse pendlertrafik ved at bevare lokal dagligvarehandel.
  • Fremme udbredelsen af el-biler. Bla. ved at sikre flere elbils P-pladser med ladestandere, samt ved at kommunens egen vognpark ved løbende udskiftninger overgår til at være el-biler. Endelig kan der i et vist omfang stilles betingelser om elbils- løsninger / anvendelse af mere klima- og miljøvenlige fremdriftsmidler i forbindelse med udbud af kommunale opgave m.v.
  • Fremme udbredelsen af delebilsordninger.

 

Byplanlægning og bolig

Det er Enhedslistens mål, at byplanlægningen prioriterer beboerinteresser frem for kapitalinteresser; integration og fællesskab frem for isolation:

– At borgerne fra starten inddrages i enhver planlægningsfase og tilbydes uvildig sagkyndig bistand til udformning af ændringsforslag, egne alternative forslag, samt til at kunne analysere konsekvenserne af de fremlagte forslag.

– At planlægning af veje, cykelstier, gangstier og anden infrastruktur, fremtidigt skal ske med maksimal prioritering af cyklister og fodgængere.

– At der ved etablering af nye boligområder sikres god adgang til offentlig transport.

– At der for kommunens bycentre både planlægges og administreres efter at skabe levende aktive bymidter. Det skal eksempelvis sikres, at der er rigeligt med rekreative torve og pladser og et varieret og aktivt forretningsliv.

– At alle kommunens bysamfund sikres de bedste muligheder for opretholdelse og for at styrkes som bæredygtige bysamfund for lokalområdet.

– At Assens kommune i lokalplaner og kommuneplaner, samt ved salg af kommunal jord, skal stille klare miljømæssige betingelser med ambitiøse krav om bæredygtigt byggeri.

 

Kultur og fritid

Assens kommune opererer med begrebet ”Kultur som drivkraft”

Enhedslisten opererer med et bredt kulturbegreb med mangfoldighed og støtte til selvudfoldelse som nøglebegreber. Vi ønsker at fremme alternativer til underholdningsindustriens produkter.

Biblioteker, museer og andre kulturinstitutioner må sikre, at der er adgang for et bredt publikum.

Enhedslisten arbejder for:

  • Adgang til gode faciliteter og lokaler, hvor kultur- og foreningslivet kan udfolde sig på egne betingelser.
  • Forbedring af de kommunale betingelser for borgerdrevne initiativer.
  • Biblioteket bakkes op som en bred kulturinstitution og hovedbiblioteket i Assens by flyttes til en central placering i bymidten, hvor det kan indgå i andre kulturelle synergier.
  • Lokalsamfunds kulturaktiviteter støttes blandt andet med lokaletilskud.
  • Museerne finansieres, så de er tilgængelige for den brede befolkning.
  • I de kommunale musikskoler i Assens Kommune skal der gives økonomisk rum til at alle børn og unge reelt har mulighed for at kunne modtage undervisning.
  • Dels skal den almindelige brugerbetaling sættes ned, Dels skal der være mulighed for fripladser til børn, hvis familier lever i fattigdom. På sigt mener Enhedslisten, at tilbuddene bør være gratis.

Hvordan får man mest valuta for pengene i forbindelse med udøvelsen af kommunen nuværende politik omkring bosætning, aktivt medborgerskab og kultur?

Det kræver først og fremmest et område som man har lyst til at flytte til. Politisk er man meget fokuseret på adgang til skoler, børnehaver, forretningsliv – men mangler en politik for en kultur som både er organiseret, men også åbner rum –også fysiske – for aktivt medborgerskab i skikkelse af foreninger og samlingssteder.

Man kunne jo se på Kulturhuset Industrien som model?

Et kulturhus som gennem hele kommunens levetid har været administreret og overordnet ledet af Assens Bibliotekerne til overkommelige udgifter. Det skaber spillerum og fysiske rum for udfoldelse til berigelse af Aarups byliv. I Industriens tilfælde rummer huset udover biblioteket også Biografforeningen, Musik-på-Industrien, Galleriforeningen, Lokalarkivet m/lokalhistorisk Forening, Foredragsforeningen, Bedre Psykiatri, Strikkeklubben, Lokalrådet, Aarup.dk, Markedspladsgruppen og som sidste skud på stammen en ny forening: ”Knit’n’Jazz.”

Bibliotekets koordinerende rolle skaber således samspil mellem foreningerne, som igen skaber grundlag for diverse vidtfavnende events i byen. Og som igen tiltrækker nye borgere som igen indgår i eller skaber nye fællesskaber. Det kræver dog at man investerer i de administrative opgaver og ikke mindst investerer i tidssvarende fysiske rum, som tilgodeser behovet for mødesteder med tilhørende faciliteter.

Kulturel mangfoldighed

Assens Kommune skal være for alle indbyggere – uanset etnisk baggrund. Der skal skabes rammer for, at alle får lige muligheder for at blive en del af kommunens politiske, sociale og kulturelle liv. Enhedslisten vil arbejde for, at Assens Kommune bliver kendt som en kommune, der behandler sine borgere med anden etnisk baggrund end dansk respektfuldt og ligeværdigt. En kulturel mangfoldighed er med til at skabe et tolerant, åbent og inkluderende lokalsamfund, der inviterer til aktiv deltagelse fra alle kommunens borgere. Assens Kommune skal arbejde aktivt for at fokus bliver på de ressourcer, borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan tilføre kommunen.

Kommunikation og kampagner skal modvirke en reproduktion af den undertrykkende og diskriminerende tone overfor flygtninge og indvandrere. Tilbud om modersmålsundervisning i folkeskolen for indvandrerbørn, da børn, der modtager modersmålsundervisning, klarer sig markant bedre i skolen end børn, der må undvære den. Modersmålsundervisningen skal integreres i den almindelige undervisning, frem for at ligge i børnenes fritid.

Vi vil skabe muligheder for alternative aktiveringstilbud for ledige og kontanthjælpsmodtagere i frivillige organisationer, bl.a. i de udsatte boligområder, så borgernes ressourcer udnyttes meningsfuldt både for den enkelte og for lokalsamfundet.

Vi vil skabe integrerede plejehjem, hvor der også tages hensyn til ikke- dansksprogede ældre borgere. Bl.a. gennem ansættelse af medarbejdere med de relevante sprogkundskaber.

 

Integration

Et tilstrækkeligt økonomisk råderum er vigtigt for at fungere i samfundet som ligeværdige mennesker. På det punkt er der ingen forskel på udlændinge og danskere Hverken integrationsydelsen eller kontanthjælpen har kommunen imidlertid nogen indflydelse på, ej heller 24-årsreglen og tilknytningskravet, det er Christiansborgs domæne, så her ser vi på, hvordan Assens kommune tackler problemerne på de givne dårlige betingelser.

Kodeordet, når det gælder udlændinge, er integration. Når det gælder udsatte danskere, taler man direkte om arbejde uden at pakke det ind i et andet ord. Men meningen er den samme. Både for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere er det helt afgørende, at de kommer i arbejde, og det ser vi intet problem i, så længe der er tale om arbejdsduelige mennesker.

Sagen er en anden, når der er tale om mennesker, som er for syge til at arbejde og bør behandles eller evt. tildeles førtidspension.

Som parti ønsker vi imidlertid ikke kun at påvirke byrådspolitikernes holdning, men også holdningen hos borgerne som sådan.

Udlændinge og udsatte danskere opleves ofte som mystiske og lidt farlige væsner, der er landet fra en fjern planet. For udlændingenes vedkommende er man dog ret tryg ved mennesker fra andre vestlige lande, og også asiatiske flygtninge møder accept. Det store skrækscenarium udfoldes omkring udlændinge fra Mellemøsten, som derfor med fandens vold og magt skal assimileres helt ned til den mindste detalje, de skal være danskere, før de evt. accepteres. Det er helt ok, at en kineser spiser med pinde, men det er på ingen måde ok, at en syrer afviser at spise svinekød. Vi er enige i, at integration forudsætter, at indvandrere lever op til de krav, vi stiller: at de gennemgår det danske uddannelsessystem og at de arbejder og bidrager på linje med alle andre. Men så er deres ’belønning’ også, at vi i Danmark har trosfrihed og frihed for Loke såvel som for Thor.

I Enhedslisten er vi varme tilhængere af kulturel mangfoldighed og ytringsfrihed, så længe antidemokratiske holdninger ikke omsættes i hadefulde handlinger.

 

Miljø, klima, energi og økologi

I alt for lang tid har den nuværende kapitalistiske rovdrift på klodens ressourcer ført til nedslidning af miljøet og katastrofal forværring af klimaet. Dette kan kun ændres ved, at hele samfundet, især kommunerne, sætter gang i en grøn omstilling af samfundet. Den herskende vækstfilosofi skal væk og der skal skabes et samfund, der er i balance med det til enhver tid gældende naturgrundlag.

Vision:

Enhedslisten Assens ser social bæredygtighed knyttet til et bæredygtigt klima og – miljø. Klimakrisen er en realitet, og den rammer de grupper der er udsatte og fattige. Enhedslisten vil ændre denne udvikling, vi skal væk fra den nuværende profithungrende kapitalistiske vækstfilosofi, der er snublende nær ved at kaste os ud over afgrunden. Vi vil forandre denne uheldige udvikling og skabe et samfund, der bestræber sig på at skabe: lighed og frihed, et samfund, der vil producere efter behov og ikke profit. Hovedformålet er en økologisk og CO2-neutral verden. I enhedslisten Assens vil vi arbejde for, at Assens kommune, som virksomhed, skal være CO2 neutral i 2025. Vi vil realisere denne vision ved at udfase forbruget af fossile brændsler og satse på vedvarende energikilder. Det kræver en stor og målrettet indsats indenfor varme, el og transport.

Mission:

På energiområdet kæmper enhedslisten en kamp for en udfasning af fossile brændstoffer og for en indfasning af vedvarende energikilder som: vind, sol, jordvarme og biogas. Vi anser ikke atomkraft og biobrændsel som reelle vedvarende energikilder. Vi er for, at der opsættes flere vindmøller i Assens kommune, og at der på alle kommunens egnede bygninger opsættes solceller. I Enhedslisten arbejder vi for at udbrede fjernvarmen i Assens kommune, fordi fjernvarme er en sikker og kollektiv forsyning for alle.

Det er nødvendigt, at vi sikrer, at inputtet til fjernvarmenettet på sigt bliver baseret 100% på de reelle vedvarende energikilder. De steder, hvor man ikke kan få fjernvarme, skal Assens kommune støtte omstilling til andre former for vedvarende energikilder.

Det er Enhedslistens mål at sænke energiforbruget generelt i kommunen, som virksomhed og som geografisk område. For Assens kommune betyder det, at Enhedslisten vil arbejde for klimarenoveringer af kommunens egne bygninger og vi vil tilbyde hjælp og vejledning til kommunens egne borgere og virksomheder.

 

Økologi

 Målet for Enhedslisten er, at Assens kommune skal være økologisk, og kommunen skal som virksomhed være rollemodel og gå forrest. Maden, der bliver serveret i kommunens institutioner, skal være økologisk og det er fra vuggestue til plejehjem. Vi vil også arbejde for lokalt producerede fødevarer og meget gerne forankret i socioøkonomiske virksomheder.

Landbrug:

Enhedslisten arbejder for, at landbruget bliver omstillet til økologisk drift, og vi vil derfor arbejde for at Assens kommune tilbyder råd og vejledning til landmænd, der vil gå den vej. Vi har brug for dygtige økologiske landmænd, der kan levere friske fødevarer til kommunens institutioner og borgere.

Natur og miljø:

Vi mener i Enhedslisten, at naturen har værdi i sig selv. Kortlægning af danske kommuners naturkapital viser, at Assens kommune er fattig på naturkapital. Det vil vi rette op på. Det betyder, at der skal afsættes ressourcer til at få og udvikle en kommunens natur, så der bliver en større biodiversitet i kommunen. Vi vil arbejde for at der arbejdes hen i mod et forbud mod brug af pesticider i landbruget – og for en meget stærkere kontrol af vores drikkevand.

Enhedslisten vil arbejde for at vi har grundvand, der er helt rent! Det vil sige, at vi vil sørge for, at der er grundvand til vores børn og børnebørn. Det er vigtigt for Enhedslisten at engagere borgere i Assens kommune i miljøet i kommunen, og vi vil starte kampagner målrettet mod børn unge, så vi sikrer, at de medvirker til, at Assens kommune bliver en ren og miljøvenlig kommune.

Affald:

Assens kommune gør noget for affaldssortering, men det kan blive meget bedre. Affaldssorteringen skal udvides markant, den skal omfatte øget kildesortering, hvor man sorterer endnu mere, end man gør på nuværende tidspunkt. Enhedslisten Assens har det klare mål, at der skal være en 100% sortering af alt affald i kommunen i 2030. Det er et ambitiøst forslag, men genanvendelsen skal sikre, at vi ikke slider mere på jorden ressourcer ens højst nødvendigt.

 

 Et Bæredygtigt Assens.

Bedre økonomi til højere velfærd og et renere miljø.

Kommunens indtægter er sammensat af statslige bidrag, udligninger, indkomstskatter, kommunal grundskyld, erhvervsafgifter, samt takster og gebyrer. Enhedslistens politik er, som i alle andre sammenhænge, at de bredeste skuldre skal bære den største byrde. Flere arbejdspladser og flere indbyggere betyder også flere indtægter til kommunen. Blandt andet derfor arbejder vi for at oprette og udbygge kommunale arbejdspladser også indenfor andre områder end de traditionelle kommunale velfærdsområder.

I Folketinget arbejder vi således for et brud med de begrænsninger, kommunalfuldmagten i dag sætter for kommunal produktion. Fællesskabets penge skal ikke være med til at undergrave menneske- og arbejdstagerrettigheder. Tværtimod skal vi som kommune gå forrest i kampen for disse. Fællesskabets penge skal derfor investeres efter de højeste etiske standarder.

Enhedslisten arbejder for:

  • at kommunen ikke skal investere i eller samarbejde med virksomheder, der tjener penge på overtrædelse af internationale konventioner.
  • at kommunens indkøbspolitik skal stille de højest mulige krav til leverandørerne om overholdelse af bl.a. ILO-konventionerne om arbejdstageres rettigheder og krav om at leve op til miljømæssigt og socialt ansvar.
  • Kommunen skal altid høre fagbevægelsen, når arbejdstageranliggender er på dagsordenen.

Enhedslistens prioriteter indenfor den kommunale økonomi er først og fremmest at sikre et godt serviceniveau og gode arbejdsvilkår for medarbejderne. Dertil kommer et anlægsbudget, som rummer de nødvendige ud- og nybygninger til gavn for de mange. Det kommunale selvstyre er i de seneste 10 år blevet indskrænket. Enhedslistens folketingsgruppe arbejder for at øge selvstyret og give kommunerne mere magt over økonomien, blandt andet ved at give skatteudskrivningen fri igen, så kommunerne i højere grad selv kan bestemme over deres økonomi. Det indebærer også størst mulig lempelse, helst afskaffelse, af lofterne for serviceudgifter og anlægsaktiviteter m.v. De statslige restriktioner overfor kommunerne skal udfordres, så længe de er der. I sig selv er der intet perspektiv i at påføre kommunen unødvendige ekstraudgifter. I nogle tilfælde kan vi alligevel foreslå udgifter og dispositioner, selv om det medfører sanktioner fra staten, hvis det er nødvendigt for at sikre den kommunale velfærd. For Enhedslisten er skatten et redskab til at skabe velfærd og omfordeling. Derfor er Enhedslisten som udgangspunkt modstander af højere kommuneskat. Hverken en lav eller en høj skat er et mål i sig selv. En øget kommunal personskat rammer de laveste indkomster hårdest. Derfor er det en forudsætning for Enhedslistens medvirken til en øget kommuneskat, at der sikres social kompensation til lavindkomstgrupper, dvs. at det er grundskyld og dækningsafgift som stiger, mens personskatten holdes i ro eller falder. For Enhedslisten vil en moderat lokal skatteforhøjelse i visse situationer være det mest solidariske valg. Nemlig når den anden valgmulighed reelt er nedskæringer, eller fortsættelse af uacceptabelt lavt kvalitets- niveau i de kommunale kerneområder, – og det er faktisk den situation, vi stod i i 2016, mens budgettet her i valgåret 2017 ser noget bedre ud.

 

Sammenfatning

En god del af forklaringen på kommunernes behandling af udsatte grupper skal findes i regeringens – og den tidligere regerings – nedskæringspolitik og samarbejdet med Kommunernes Landsforening. På den anden side matcher magtforholdene i folketinget og KL meget godt med magtforholdene i byrådet, og de samme partier, som i folketinget ønsker at presse syge og nedslidte mennesker ud på arbejdsmarkedet, bliver næppe pludselig omsorgsfulde, når de sidder i byrådet.

Således så vi jo også en borgerlig fløj (Venstre og Konservative) som gik ud og ville gennemføre salamibesparelser på ældre- og skoleområdet. Det er vist en liberalistisk fordom, at alle offentlige ansatte altid kan løbe 2-5% hurtigere. Men grænsen for denne politik er for længst nået – og overskredet. Vi så det på skoleområdet, hvor det ville betyde, at politikere bare ville sende sorteper videre til skolelederne, som ikke ville have andet valg end at sætte lærerne til at undervise to timer mere om ugen. Og efter Lov nr. 409 fra 2013, er lærerne IKKE længere beskyttet af nationale akkorder, men kan uden videre sættes til at undervise mere af den lokale leder. Så uansvarligt kan kommunen som arbejdsgiver ikke tillade sig at agere. Enhedslisten kan jo se, at elever og lærere i forvejen flygter fra skolen, så vi havde to muligheder: at holde os udenfor et skoleforlig – hvilket måske ville føre til en gentagelse af en ødelæggende salami-model – eller vælge det mindst ringe af pest og kolera: at lukke de skoler, som desværre er blevet for små.

Vi må have lokalaftaler, så lærere, forældre og børn får mere partnerskab med deres skole. Vi skal tiltrække børn og lærere, ikke skræmme dem væk fra nedskærings-skoler. Vi skal væk fra at Assens bruger færrest penge pr. elev på Fyn. For at vende udviklingen kræves der ikke effektiviseringer og ny ledelsesstil, nej, der kræves økonomiske midler og at sætte lærerne fri til at tage ansvaret for det, de brænder for: at lære vores børn noget! Vi kæmper for mere velfærd, og det kan ikke virkeliggøres ved at spare på SOSU-assistenter, lærere, gymnasielærere, pædagoger, HK’ere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, bare fordi man i Moderniseringsstyrelsen, KL og regeringen er overbeviste om, at effektiviseringer tager skade af at blive gennemført i samarbejde med de mennesker, som rent faktisk ved, hvad der foregår. Ofrene er eleverne, de syge, plejehjemsbeboerne, de arbejdsløse, de studerende – alle oplever de mindre undervisning, omsorg, pleje, pasning og service.

 

Enhedslistens mission:

 Aktivt medborgerskab

Vores kritik af den kapitalistiske produktionsmåde skal ikke forstås sådan, at vi opfatter demokratiet som et lukket system, hvor alle aktiviteter skal godkendes af de folkevalgte, for et sådant samfund ville snart stagnere til et meget stillestående og betonagtigt foretagende.

Enhedslisten går derfor ind for et veludviklet civilsamfund, hvor borgerne på eget initiativ igangsætter alskens aktiviteter af kulturel og politisk art: Vi ser en stor værdi i organisationer som fagforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Røde Kors, Venligboerne, Amnesty International, Folkebevægelsen mod EU osv. – eller for den sags skyld politiske partier, – De politiske partier er jo netop resultater af civilsamfundet og ikke af vedtagelser på Christiansborg.

Så politikernes opgave er ikke at igangsætte aktiviteter, men at støtte de aktiviteter, der igangsættes af borgerne.

Ingen tvivl om, at også de borgerlige partier støtter et veludviklet civilsamfund, og at de så langt arbejder for menneskelig værdighed. Desværre er det bare slet ikke langt nok.

Deres tilslutning til kapitalismen fører nemlig til, at mennesker ikke betragtes som mennesker, men som arbejdskraft. Og en arbejdskraft, som ikke arbejder, er selvsagt ingenting værd. Den har ingen værdi i sig selv. Resultatet er, at syge og arbejdsløse drives til det yderste for at presse dem tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Sådan arbejder vi

Alle grupper, der arbejder imod nedskæringer eller for progressive sociale forandringer, vil finde en allieret i Enhedslisten, både i byrådet og udenfor. Enhedslisten er et ansvarligt parti. Vi kæmper for, at alle borgere behandles ordentligt, og at der er ressourcer nok til at løfte velfærdsopgaverne – sådan forstår vi ansvarlighed.

Et vigtigt og nødvendigt led i samspillet mellem byrådet og det folkelige pres udenfor, er maksimal åbenhed omkring det politiske arbejde. Enhedslisten arbejder blandt andet derfor for fuld åbenhed omkring beslutningsprocesserne. Lokalråd, landsbyråd, boligbestyrelser, ungeråd m.m. skal have mere indflydelse.

Ansatte i kommunen skal fortsat høres i forbindelse med byrådsvedtagelser, der berører deres løn-, arbejds-, og ansættelsesforhold med henblik på at fremlægge alternativer.

Men ansvarlighed kan også udvises ved at modvirke dårlig lovgivning f.eks. ved at indgå i aktiviteter for at modvirke kontanthjælpsforringelser og ved at støtte lokalaftaler med lærerne.

For Enhedslisten er ”ansvarlig økonomisk politik” ikke gjort med økonomisk balance alene. Det er først ansvarlig økonomisk politik, når også solidariske principper for byrdefordelingen, det sociale serviceniveau samt miljø og klima er på plads. På denne baggrund vil Enhedslisten arbejde efter det generelle parlamentariske princip, at vi stemmer for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 32 = 34